Bajere, Bandeord og Badassbroderi på Kostumariet og Kajkanten ved Kammerateriet!

Broderist Trine Runge Jessen vil sammen med frivillige brodøser fra Danmarks Kostumarium arbejde med sømandsbroderier på kajkanten, mens Kammerateriet serverer bajere!

Trine Runge Jessen skriver om sig selv:

BADASS BRODERI OG NOGET OM BEGYNDELSEN

Min kærlighed til korsstingsbroderi begyndte, da jeg var 10 år og på et skolekursus blev sat til at brodere servietringe! Produktet var åndssvagt, men det der med at være sammen med andre om at sy var fantastisk!

Om broderisten
Min barndom bød på ægte 70’er tekstilprojekter med bl.a. stoftryk og batik. På den måde blev vejen banet for at tilbringe fem år af mine 20’ere på Designskolen i Kolding med tekstiler som speciale. Herefter fulgte 15 fabelagtige år i mit og Helene Jensens firma Sen-Sen, hvor vi lavede boligtekstiler som ingen andre.

Nu har jeg igen for alvor kastet mig over nål og tråd, og når jeg broderer, oplever jeg en nærmest meditativ ro.

Jeg broderer af princip kun motiver, der er sjove, mærkelige eller anderledes, og jeg vil hellere have fingrene klippet af end at brodere sommerfugle og nisser.

Broderi og fællesskab
Med broderistens workshops og broderikits håber jeg at kunne dele min glæde ved det anderledes broderi med andre. Jeg håber, du har lyst til at sy skævt sammen med mig!

---

Til workshoppen er der fri adgang til Danmarks Kostumarium som en del af Åben Ø. Særudstillingen i år er med kostumer fra TV2-serien BADEHOTELLET.

Aktiviteterne foregår i Kostumariet, i Kammerateriet og/eller på kajkanten ud for Kammerateriet.

NB: Ud over tilmelding, vil der være en udgift på kr.25 for alle deltagere, til det broderikit der undervises ud fra.


Kursusnummer
2024-25

Dato og tid
Tor 30.05.2024 15:00-17:00

Underviser
Trine Runge Jessen

Undervisningssted
Danmarks Kostumarium

Lokale
Kajkanten

Pris

150,- pr. person

Del på Facebook


Danmarks Kostumarium
Frederiksø 16C, 2.sal
5700 Svendborg

Skoleleder: Thomas Sjølander

Telefon: 93807625

Mail: [email protected]

CVR: 41887672

Se hjemmesiden her: www.kostumarium.dk
Medlem af Fora